Kvalitetsvine fra hele verden
0
0,00 DKK
Søg efter vine, spiritus mm...
 
Nyheder

Howard Park Leston Cabernet Sauvignon 2014

Howard Park Leston Cabernet Sauvignon 2014
  • Producent
    Burch Family Wines
  • Årgang
    2014
  • Alkohol
    14,5 %
  • Anmeldelser
  • God til
  • På lager, klar til levering 
  • Lev. 1-3 dage
  • Pris ved køb af 1 fl., pr. fl.225,00  DKK
  • Pris ved køb af 6 fl., pr. fl.185,00  DKK
Varenr.: 2580-14
  • Beskrivelse
  • Anmeldelser
  • Fragt & retur

Farven er rød med et lilla skær. Duften minder om pocherede blommer og blåbær med præg af violer, vanilje og mokka drysset med lidt frisk kværnet peber. Smagen er fyldt med mørke bær, saft og kraft. Der er små hints af chokolade, nelliker og mineralitet at ane. Det er en kompleks og afbalanceret sammensætning af aromaer som bakkes op af en nydelig struktur og en lang eftersmag.


Campbell Mattinson ´16
Vinhuset – baggrund:
Burch Family Wines er Vestaustraliens største familieejede og familiedrevne vingård. De er kendte over hele verden for deres særligt elegante og afbalancerede ”terroir” vine, der afspejler Australiens unikke vinområder. Burch Family Wines har to etablerede vingårde i det vestlige Australien hhv. Margaret River og Denmark, som ligger inden for appellationen ”Great Southern”.
Burch Family Wines er en del af sammenslutningen Australia’s First Families of Wine (Australiens første vinfamilier). Initiativet har til formål at profilere australsk vin til resten af verden ved at fremhæve deres høje kvalitet og mangfoldighed. Sammenslutningen blev etableret i år 2009 af et kollektiv på 12 af Australiens førende vinproducerende familier, der tilsammen repræsenterer 16 forskellige vinregioner og i alt 48 familiegenerationer, som tilsammen har i alt 1200 års erfaring. Vinmarkerne strækker sig over 5.000 hektar. Margaret River er en af de store appellationer, der ligger i det vestlige Australien. Området er karakteriseret ved et køligt middelhavsklima, som på mange måder minder om Bordeaux. Vinene er generelt super elegante med masser af frugt og struktur. De fleste vine er drikkemodne ved frigivelse.
Vin - produktion Howard Park serien er oprindeligt pionerer på området. Kvaliteten er kompromisløs og så er de terroir vine med stort ”T”. Vinene er kendte på den internationale skala som raffinerede, velbalancerede vine med karakter og elegance. Denne Cabernet Sauvignon er et klassisk eksempel på stilen fra Margaret River. Den repræsenterer om nogen sit område.
Fremstillingen foregår i lukkede gæringsanlæg af stål med hyppig omrøring for at udvinde så meget frugt, farve og tannin fra druerne som muligt. En del af mosten forbliver dog i kontakt med drueskallerne efter endt gæring for at forstærke karakteren yderligere. I mellemtiden bliver den resterende del af mosten presset direkte og opnår en ren og livlig frugt. De to andele modnes og lagrer hver for sig i 18 måneder på hhv. 40% nye franske fade og 60% gamle franske fade. Tanninerne og fadpræget bliver omhyggeligt integreret i vinen og bidrager med en flot struktur. Vinen bliver let filtreret før den tappes på flaske.
Af alle steder i verden må det siges, at Margaret River er hjemsted for Cabernet Sauvignon druerne. De trives i mikroklimaet, hvor de får den rette mængde næring fra jorden og de ideelle temperaturer i løbet af vækstsæsonen.
Druerne er plukket fra vinmarken Leston. Årgang 2014 var et forholdsvis varmt år, og det kan fornemmes i vinen. Farven er mørk rød med et rød-lilla skær. Duften er tæt og koncentreret med sorte bær og blommefrugt krydret med cedertræ, sød mynte, lidt kanel og vanilje. Frugten er opulent og man fornemmer de modne, runde tanniner. Der er styrke og struktur i vinen, som afsluttes med en lang og appellerende eftersmag.
Servér vinen ved 16-18ºC og prøv den sammen med rødt kød og krydrede stege gerne med sødt tilbehør.


RATINGS:
2014: 93 pts. Campbell Mattinson ´16
Billig fragt fra kr. 50,- / ved køb over kr. 2000,- fri fragt
Bliver billigere, jo mere du køber

Dag-til-dag levering
Bestil inden 10:00 og modtag næste hverdag