Cookie politik

Cookies hjælper dig til en bedre oplevelse i vores shop. Cookies husker f.eks tidligere indtastninger du har lavet i shoppen og kan bruges til at vise dig mere relevant indhold i forhold til dine tidligere besøg. Cookies bruges også til statistik der kan hjælpe os med at optimere shoppens indhold. Ved at fortsætte accepterer du shoppens brug af cookies.
0DKK
I alt0,00 DKK
Vis indkøbskurv
Produktmenu

Hurtig levering, 1-3 hverdage

Gratis fragt over kr. 999,00

Kvalitetsvine fra hele verden

Altid gode tilbud

2015 Valpolicella Classico Superiore - Rubinelli Vajol

2015 Valpolicella Classico Superiore - Rubinelli Vajol

Valpolicella Classico Superiore har en flot dyb rubinrød farve i glasset. Duften er meget rig og intens, med noter af røde frugter og sorte kirsebær. Samtidig er smagen velafbalanceret med en skøn struktur og elegance som understøtter vinens rene og velduftende stil. Dette er utvivlsomt en rødvin med en imponerende, tydelig, tør, tannisk og en meget harmonisk karakter.
  • Producent
    Rubinelli Vajol
  • Årgang
    2015
  • Alkohol
    14,5 %
  • Batch
  • Anmeldelser
  • God til
    Okse - Grill - Pasta - Pizza
Ratings:
 
Varenummer: 2668-15
  • Pris pr. fl. v. 1 fl.
    DKK199,00
  • Pris pr. fl. v. 6 fl.
    DKK175,00
310På lager, klar til levering - Lev.  1-3  dage
Vinhuset – baggrund:
Vinhuset Rubinelli Vajol ligger mellem Verona og Gardasøen, i hjertet af den klassiske Valpolicella-region, mellem San Pietro og San Floriano; nærmere bestemt i det lille smørhul Vajol, som er en solrig, varm og indbydende dal. Valpolicella betyder ”dalen med mange vinkældre”. Det charmerende vinhus med tykke murstensvægge og smukt beliggende i bakkerne; er omgivet af vinmarker, oliven-, kirsebær- og mandeltræer, som er selve essensen af Valpolicellas klassiske skønhed.

Gaetano Rubinelli er grundlæggeren bag vinhuset, som siden er blevet ført videre af de kommende generationer. Familien Rubinelli vidste i starten ikke meget om vinproduktion og solgte derfor deres druer til producenter i området. I 2006 fik Roberto Ferrarini øjnene op for Vajol-området og foreslog familien at blive deres winemaker. Det sagde familien selvfølgelig ja tak til, da Roberto Ferrarini var kendt fra Quintarelli, der af mange var anerkendt som Amarone-hus nr. 1, med sin helt egen sofistikerede og frugtige stil.

Valpolicella produceres i et område, som er inddelt i flere Classico-områder, hvor vinhuset Rubinelli er eneste producent i Vajol-området. Den kvalitetsmæssige tyngde ligger omkring San Pietro in Cariano, Fumane og Negrar, og i et tre gange så stort område i Adige-dalen, som blev en del af distriktet i 1968. De interessante Valpolicella-vine kommer fortrinsvis fra Classico-området, som er den bedste del af Valpolicella-distriktet. Fra det øvrige område kommer mange af de Valpolicella-massevine, som fylder supermarkedernes hylder. Nicola Scienza fra Rubinelli i Vajol er 3. generation, og udtrykker Valpolicella som en folkelig vin, da den er betalbar og en vin de fleste syntes om. Vindyrkningen er økologisk, men ikke officielt, da de ikke vil infiltreres i bureaukrati.

Vinhuset producerer udelukkende de 5 klassiske Valpolicella-vine: Amarone, Ripasso, Valpolicella Classico Superiore, Valpolicella Classico og Recioto. Disse vine er fremstillet på de 5 lokale Valpolicella-druer: Corvina, Corvinone, Rondinella, Molinara og Oseleta.  

Vin – produktion:
Rødvinen er fremstillet på et blend af 5 klassiske lokale Valpolicella-druesorter, som fordeler sig således: 50 % Corvina, 25 % Corvinone, 15 % Rondinella, 5 % Molinara og 5 % Oseleta.

Druerne er omhyggeligt håndhøstede, og ligger efter endt høst til tørre hjemme på vingårdens loft i over en måned inden at de presses i starten af november. Herefter gennemgår druerne gæring og maceration, dvs. udblødning, hvor der udtrækkes tannin, farve- og smagsstoffer fra drueskallerne i ca. 15-20 dage ved kontrollerede temperaturforhold. Herefter modner rødvinen i 24 -36 måneder på store egetræsfade inden aftapning på flaske.

Valpolicella Classico Superiore har en flot dyb rubinrød farve i glasset. Duften er meget rig og intens, med noter af røde frugter og sorte kirsebær. Samtidig er smagen velafbalanceret med en skøn struktur og elegance som understøtter vinens rene og velduftende stil. Dette er utvivlsomt en rødvin med en imponerende, tydelig, tør, tannisk og en meget harmonisk karakter.

Velegnet til stegeretter og grillede T-Bone Steaks.

Servér vinen ved 18 °C.

 

Hurtig levering, 1-2 hverdage

Gratis fragt over 999,00

Kvalitetsvine fra hele Verden

Altid gode tilbud