Kvalitetsvine fra hele verden
0
0,00 DKK
Søg efter vine, spiritus mm...
 
Nyheder

Diemersdal - Sir Lambert Sauvignon Blanc 2017

Diemersdal - Sir Lambert Sauvignon Blanc 2017
  • Producent
    Diemersdal
  • Årgang
    2017
  • Alkohol
    %
  • Anmeldelser
  • God til
  • På lager, klar til levering 
  • Lev. 1-3 dage
  • Pris ved køb af 1 fl., pr. fl.139,00  DKK
  • Pris ved køb af 6 fl., pr. fl.109,00  DKK
Varenr.: 1127-17
  • Beskrivelse
  • Anmeldelser
  • Fragt & retur

Druerne til denne vin er håndplukkede. I vineriet har druemosten ligget til udblødning med drueskindene i 12-24 timer. Efterfølgende har vinen gæret i 3 uger på temperaturstyrede rustfri ståltanke ved 12-14 °C for at bibeholde den rene frugt og markante syre, som Sauvignon Blanc-druen er så velkendt for. Efter endt gæring ligger vinen yderligere 2 måneder på gærresterne, som hyppigt omrøres. Dette bevirker, at vinen tilføres mere fylde og en større kompleksitet.

Vinhuset - baggrund

Da Kaptajn Diemer gik i land sidst i 1600-tallet, giftede han sig med enkefruen Sneewind og overtog jorden, som efter sigende blev etableret til vinproduktion. Gamle fund tyder nemlig på, at der er blevet produceret vin på stedet i over 3 århundreder. I 1885 købte Louw-familien gården og i dag er det 6. generation, der ejer stedet. De har sørget for at udvide gården, så den nu dækker mere end 340 hektarer, hvoraf de 180 hektarer er beplantet med vinstokke. I dag er Diemersdal et velkendt vartegn i Durbanville Valley.
  Diemersdal er beliggende i sub-regionen, ”Durbanville”, i Western Cape-provinsen tæt på byen Cape Town i det sydvestlige hjørne af Sydafrika. Det er en af Cape Towns ældste vinregioner. Vinmarkerne pryder de kølige skråninger af Dorstberg med det berømte Taffelbjerg (Table Mountain) som malerisk baggrundskulisse.   Thys Diemersdal blev ansvarlig for produktionen i 2005, og egentlig var det hans idé at blive kendt som Sauvignon Blanc-specialist. Men efter en række flotte internationale anerkendelser af husets rødvine, er produktionen nu fordelt på 60 % rødvin og 40 % hvidvin.

Det særlige ved Diemersdal er også, at de forener traditionelle, europæiske produktionsmetoder med nye, moderne teknikker fra de oversøiske vinlande. De eksperimenterer meget med deres vine, egefade og gærtyper. De lægger stor vægt på selv de mindste detaljer, da det vigtigste for dem er at producere vine med karakter og sjæl.

De røde vine bliver gæret i store åbne kar for at fremelske de naturlige smagsstoffer og samtidig blødgøre tanninerne. Hvidvinene, som stadig er husets varemærke, bliver produceret som friske og liflige vine.
Etiketten: De seks generationers underskrift pryder etiketten.

Vin – produktion

Hvidvinen er fremstillet på 100 % Sauvignon Blanc. Engang var Sauvignon Blanc synonymt med Loire og Bordeaux i Frankrig, men i dag tænker de fleste nok snarere på New Zealands Marlborough-distrikt, når de hører druens navn. Ikke desto mindre leverer druen også gode resultater andre steder i verden, som denne Sydafrikanske Sauvignon Blanc afspejler på fornemste vis. Sauvignon Blanc-druen giver ganske lette vine med markant syre og frugt.

Druerne til denne vin er håndplukkede. I vineriet har druemosten ligget til udblødning med drueskindene i 12-24 timer. Efterfølgende har vinen gæret i 3 uger på temperaturstyrede rustfri ståltanke ved 12-14 °C for at bibeholde den rene frugt og markante syre, som Sauvignon Blanc-druen er så velkendt for. Efter endt gæring ligger vinen yderligere 2 måneder på gærresterne, som hyppigt omrøres. Dette bevirker, at vinen tilføres mere fylde og en større kompleksitet.
 En sprød, forfriskende og klassisk Sauvignon Blanc. Vinen har en flot halmgul farve med grønne nuancer. I duften findes noter af tropiske frugter og citrus, som følges op af en dejlig syre og fin mineralitet på ganen, der ender ud i en frugtagtig eftersmag.
 Velegnet som aperitif på terrassen en varm sommerdag, til salater, asparges, magre fisk, lyst fjerkræ og gedeost.

Servér vinen afkølet ved 10 °C.

Billig fragt fra kr. 50,- / ved køb over kr. 2000,- fri fragt
Bliver billigere, jo mere du køber

Dag-til-dag levering
Bestil inden 10:00 og modtag næste hverdag