Kvalitetsvine fra hele verden
0
0,00 DKK
Søg efter vine, spiritus mm...
 
Nyheder

Rhebokskloof - Chadonnay 2017

  • Producent
    Rhebokskloof
  • Årgang
    2017
  • Alkohol
    13,9%
  • Anmeldelser
  • God til
  • På lager, klar til levering 
  • Lev. 1-3 dage
  • Pris ved køb af 1 fl., pr. fl.149,00  DKK
  • Pris ved køb af 6 fl., pr. fl.125,00  DKK
Varenr.: 1104-17
  • Beskrivelse
  • Anmeldelser
  • Fragt & retur

En kraftig, fyldig og frisk hvidvin, hvor der i duften og smagen fornemmes noter af citrus, appelsinskal, mysli og nødder samt delikate strejf af egetræ fra lagringen på franske egetræsfade. Vinen besidder en velafbalanceret syre, der sikrer en dejlig og behagelig eftersmag.


Vinhuset - baggrund

Rhebokskloof Wine Estate er beliggende i den historiske Paarl-dal i den sydvestlige del af Sydafrika. Vingården kan dateres tilbage til d. 19. august 1692, hvor Simon van der Stel, guvernøren af Cape, tildelte et gratis tilskud jord til Dirk van Schalkwyk. Senere mellem 1. og 2. Verdenskrig blev det oprindelige store stykke jord opdelt i 6 forskellige gårde og solgt. Den oprindelige gård blev senere i 1986 genvundet, da nye ejere købte de 5 andre gårde tilbage.

Vingården ligger mellem granitbakkerne i Paarl Rock Mountains, hvor der er skabt et unikt mikroklima. Paarl-distriktets vartegn er en klippeformation med tre spidser, hvoraf den største går under navnet ”Perlen”- Paarl på afrikaans. Distriktet ligger et godt stykke inde i landet, hvilket tydeligt kan aflæses på klimaet, som er hedt og regnfattigt. Kvalitetsmæssigt er Paarl et af Sydafrikas mest væsentlige distrikter, hvor der leveres mange vine i særklasse. Her skaber den visionære vinmager Rolanie Lotz store vine, som på flotteste vis afspejler stedets unikke terroir. Stedets terroir består af gammel nedbrudt granitjord fra granitbakkerne omkring gården samt kølige havbriser, der positivt påvirker druerne på vinstokkene, som er placeret i 200-340 meter over havets overflade.

Rhebokskloof stræber efter excellence i deres vinfremstilling, og dette afspejles i deres prisbelønnede vine, som er berømte og internationalt anerkendte. Druerne til produktionen af Rhebokskloof-vinene kommer fra vingårdens egne marker, såvel som andre vingårde i Paarl og omegn. Ejendommens hovedfokus og passion er Shiraz, men dyrker også druer som Pinotage, Grenache, Mourvédre, Chardonnay, Chenin Blanc, Viognier og Roussanne m.fl. Alle druer høstes ved håndkraft. En kombination af de seneste udviklinger i kælderteknologi og klassiske håndværksmetoder resulterer i fremragende vine af en ekstraordinær kvalitet.

Vinhuset fremstiller udover fremragende hvid-, rød- og mousserende vine, også druesaft og olivenolie.

Vin – produktion

Hvidvinen er fremstillet på 100 % Chardonnay, som er verdens mest berømte grønne druesort, og dyrkes i stort set alle vinlande. Druesorten giver vine med moderat syrlighed, stor frugt og stor fylde. Druen er særligt kendt fra Bourgogne og Champagne i Frankrig, men leverer også fremragende resultater i oversøiske vinlande som USA, Australien og ikke mindst Sydafrika, som denne hvidvin er et strålende eksempel på.

Chardonnay-druerne er høstet fra 4-14 år gamle vinstokke, som er beplantet på en granit- og skiferholdig jordbund, og hovedsageligt er beliggende på østvendte skråninger.
I vinhuset har den alkoholiske gæring fundet sted på egetræsfade, hvor vinen er forblevet i kontakt med bundfaldet. Der er foretaget jævnlig omrøring af vinen for dermed at forbedre og intensivere smagen yderligere. Efterfølgende har vinen modnet i 12 måneder på 300 liters franske egetræsfade, hvoraf 20 % af fadene er nye og de resterende er 2., 3. og 4. gangs fade, som er med til at balancere den endelige hvidvin før aftapning på flaske.

En kraftig, fyldig og frisk hvidvin, hvor der i duften og smagen fornemmes noter af citrus, appelsinskal, mysli og nødder samt delikate strejf af egetræ fra lagringen på franske egetræsfade. Vinen besidder en velafbalanceret syre, der sikrer en dejlig og behagelig eftersmag.

Velegnet til et bredt spekter af retter som f.eks. eksotisk fjerkræ samt intense fiske- og pastaretter.

Servér vinen afkølet ved 10-12 °C.

RATINGS:
Billig fragt fra kr. 50,- / ved køb over kr. 2000,- fri fragt
Bliver billigere, jo mere du køber

Dag-til-dag levering
Bestil inden 10:00 og modtag næste hverdag