Cookie politik

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies.
Kvalitetsvine fra hele verden
0
0,00 DKK
Søg efter vine, spiritus mm...
 
Nyheder

Rubinelli Vajol - Amarone Della Valpolicella 2013

  • Producent
    Rubinelli Vajol
  • Årgang
    2013
  • Alkohol
    14 %
  • Anmeldelser
  • God til
  • På lager, klar til levering 
  • Lev. 1-3 dage
  • Pris ved køb af 1 fl., pr. fl.449,00  DKK
  • Pris ved køb af 6 fl., pr. fl.380,00  DKK
Varenr.: 2667-13
  • Beskrivelse
  • Anmeldelser
  • Fragt & retur
En virkelig intens, afbalanceret og elegant Amarone della Valpolicella Classico med noter af modne røde frugter, krydderier, lakrids og peber.

Vinhuset – baggrund:

Vinhuset Rubinelli Vajol ligger mellem Verona og Gardasøen, i hjertet af den klassiske Valpolicella-region, mellem San Pietro og San Floriano; nærmere bestemt i det lille smørhul Vajol, som er en solrig, varm og indbydende dal. Valpolicella betyder ”dalen med mange vinkældre”. Det charmerende vinhus med tykke murstensvægge og smukt beliggende i bakkerne; er omgivet af vinmarker, oliven-, kirsebær- og mandeltræer, som er selve essensen af Valpolicellas klassiske skønhed.

Gaetano Rubinelli er grundlæggeren bag vinhuset, som siden er blevet ført videre af de kommende generationer. Familien Rubinelli vidste i starten ikke meget om vinproduktion og solgte derfor deres druer til producenter i området. I 2006 fik Roberto Ferrarini øjnene op for Vajol-området og foreslog familien at blive deres winemaker. Det sagde familien selvfølgelig ja tak til, da Roberto Ferrarini var kendt fra Quintarelli, der af mange var anerkendt som Amarone-hus nr. 1, med sin helt egen sofistikerede og frugtige stil.

Valpolicella produceres i et område, som er inddelt i flere Classico-områder, hvor vinhuset Rubinelli er eneste producent i Vajol-området. Den kvalitetsmæssige tyngde ligger omkring San Pietro in Cariano, Fumane og Negrar, og i et tre gange så stort område i Adige-dalen, som blev en del af distriktet i 1968. De interessante Valpolicella-vine kommer fortrinsvis fra Classico-området, som er den bedste del af Valpolicella-distriktet. Fra det øvrige område kommer mange af de Valpolicella-massevine, som fylder supermarkedernes hylder. Nicola Scienza fra Rubinelli i Vajol er 3. generation, og udtrykker Valpolicella som en folkelig vin, da den er betalbar og en vin de fleste syntes om. Vindyrkningen er økologisk, men ikke officielt, da de ikke vil infiltreres i bureaukrati.

Vinhuset producerer udelukkende de 5 klassiske Valpolicella-vine: Amarone, Ripasso, Valpolicella Classico Superiore, Valpolicella Classico og Recioto. Disse vine er fremstillet på de 5 lokale Valpolicella-druer: Corvina, Corvinone, Rondinella, Molinara og Oseleta.  

Vin – produktion:

Rødvinen er fremstillet på et blend af 5 klassiske lokale Valpolicella-druesorter, som fordeler sig således: 40 % Corvina, 40 % Corvinone, 10 % Rondinella, 5 % Molinara og 5 % Oseleta.

Druerne er omhyggeligt håndhøstede, og ligger efter endt høst til tørre hjemme på vingården i 4 måneder, hvormed sukkerindholdet i mosten koncentreres.  I januar/februar gennemgår druerne en gæringsproces og maceration, dvs. udblødning, hvor der udtrækkes tannin, farve- og smagsstoffer fra drueskallerne ved kontrollerede temperaturforhold. Mostens sukker gæres helt ud, hvormed resultatet bliver en tør vin med høj alkohol og stor fylde. Vinens navn er udledt af amaro, som betyder bitter, hvilket henviser til den klassiske Amarones tydelige eftersmag af bittermandel. Til slut modner vinen i 36 måneder på 3000 liters egetræsfade inden aftapning på flaske.

Amarone della Valpolicella Classico har en flot rubinrød farve i glasset. Duften er intens med noter af modne røde frugter, krydderier, lakrids og peber. Smagen er dejlig blød og fløjlsagtig med varme toner som ledsages af en bemærkelsesværdig høj alkoholprocent. En virkelig velstruktureret, afbalanceret og elegant rødvin.

Velegnet til kraftigere retter med okse-, vildt- og lammekød samt vinterens simreretter. Det kan varmt anbefales at åbne flasken lidt tid før servering.

Servér vinen ved 18-20 °C.
Ratings:
Billig fragt fra kr. 50,- / ved køb over kr. 2000,- fri fragt
Bliver billigere, jo mere du køber

Dag-til-dag levering
Bestil inden 10:00 og modtag næste hverdag