Cookie politik

Cookies hjælper dig til en bedre oplevelse i vores shop. Cookies husker f.eks tidligere indtastninger du har lavet i shoppen og kan bruges til at vise dig mere relevant indhold i forhold til dine tidligere besøg. Cookies bruges også til statistik der kan hjælpe os med at optimere shoppens indhold. Ved at fortsætte accepterer du shoppens brug af cookies.
0DKK
I alt0,00 DKK
Vis indkøbskurv
Produktmenu

Hurtig levering, 1-3 hverdage

Gratis fragt over kr. 999,00

Kvalitetsvine fra hele verden

Altid gode tilbud

2016 Jamilla´s - Perdriel Malbec

2016 Jamilla´s - Perdriel Malbec

En Top-Malbec fra en af Casarenas absolut bedste vinmarker, Jamilla’s Vineyard, som er beliggende i Perdriel 940 meter over havets overflade. Intens, varm og kraftig rødvin fra en af Casarenas absolut bedste vinmarker.

  • Producent
    Bodegas Casarena
  • Årgang
    2016
  • Alkohol
    14%
  • Batch
  • Anmeldelser
    90 Point af Robert Parker
  • God til
    Okse - Lam - Vildt
Varenummer: 2121-16
  • Pris pr. fl. v. 1 fl.
    DKK295,00
  • Pris pr. fl. v. 6 fl.
    DKK240,00
11På lager, klar til levering - Lev.  1-2  dage
Vinhuset – Baggrund:

Et brændende ønske om at blive vinbønder fik ægteparret Peter og Karen Dartley til at rejse over 3 kontinenter for at finde det perfekte sted til at producere vin. De kom til Mendoza i Argentina i begyndelsen af 2006 og vidste med det samme, at de ikke behøvede at søge længere; de var kommet til det rette sted.
De fandt et gammelt vinhus fra 1937 i byen Perdriel (kun ca. 20 min. fra Mendoza) som de gennemrenoverede og udstyrede med top moderne vinfremstillingsudstyr. Vinhuset er malet i en smuk gylden sandfarve, deraf navnet CASARENA, der på spansk betyder ”huset af sand”.

Ud over at købe 80 hektar jord beplantet med 80 år gamle vinstokke af Cabernet Sauvignon, anlagde man yderligere 240 hektar vinmarker under skarp overvågning af den verdensberømte vinmager og konsulent, Michel Rolland. Disse nye marker var oprindeligt dækket af sten, så da man påbegyndte arbejdet med at fjerne stenene og gøre klar til beplantning, stoppede flere folk op fra de lokale vinhuse og morede sig bekosteligt over det pukkelarbejde, man havde rodet sig ud i. Men den der ler sidst, ler bedst, og i dag er netop disse producenter ærgerlige over, at de ikke så områdets enorme potentiale før. Alle vil nu gerne opkøbe stykker af landet, da hektarpriserne i netop dette område er steget voldsomt.

Casarenas vinmarker er beliggende i subregionerne Agrelo og Perdriel i det sydlige Mendoza. Netop købet af markerne med Cabernet Sauvignon var et hårdt slag mod berømte Catena Zapata, der i mange år havde fået deres allerbedste Cabernet Sauvignon-druer fra netop disse marker, der altid leverede topkvalitet. Samtidig er det også her, i næsten 1000 meters højde, at Malbec-druen viser sig fra sin allerbedste side. Malbec, som må siges at være Argentinas nationaldrue, finder ganske enkelt ikke bedre klimamæssige forhold end her i Mendoza. De argentinske vinproducenter mestrer druen som ingen anden. Alle marker er dækket af net, der beskytter stok og drue mod de kraftige haglbyger, der kan forekomme 4-6 gange i løbet af året.   Kapaciteten er på 650.000 l. i de store, temperaturkontrollerede cementtanke, og derudover ligger 175.000 l. i rustfri ståltanke. Til lagringen er der bygget et temperatur- og fugtkontrolleret rum med 400 egetræsfade.

Hos Casarena er man meget optaget af at finde ind til ”rødderne” af Malbec. Derfor arbejdes der ihærdigt med udvælgelse af stiklinger fra de bedste vinstokke til udplantning og podning (Massal Selection). Denne teknik bruges på alle de forskellige parceller/marker med de ligeså forskellige Malbec-populationer. Den bruges i stedet for kloning, hvor alle stokke ender ud i ens genetisk herkomst.

Ambitionerne er høje, og der bliver arbejdet hårdt i både mark og i vinhus for at opnå de ønskede resultater og kvaliteter. Første årgang var 2009, og her høstede huset allerede flotte anmeldelser. Dertil kommer også den verdenskendte Master of Wine, Tim Atkin’s, anerkendelse af CASARENA da han i sin ”Argentina / Special Report 2014” fremhæver Casarena som et af de tre nye, fremragende vinhuse i Argentina og placerer dem i Top 25 over samtlige producenter i Argentina.

Omkring årtusindeskiftet var Argentina i store økonomiske problemer. I 90’erne afsatte vinbønderne primært deres vine i Argentina, men med krisen i slutningen af 90erne måtte de kigge mod eksportmarkederne. En devaluering af deres valuta i 2002 samt store lån fra udlandet bidrog til øget beskæftigelse og bedre konkurrenceevne. Det mærkede også vinproducenterne, der oplevede en opblomstring. De store internationale vinfirmaer lagde massive investeringer i eksisterende og nye vinhuse og sendte deres dygtigste folk. Det har betydet, at Argentina i dag ligger i Top 10 over verdens største vinproducerende lande. Mendoza er stadig landets førende vinregion med næsten 60% af den samlede vinproduktion.

Vin – Produktion:

Vinen er fremstillet på 100 % Malbec. En drue, som trives formidabelt i Mendoza i Argentina, som er stedet, hvor verdens bedste Malbec-vine produceres. Malbec-druen giver vine med masser af farve og stor fylde. Druesorten elsker sol, så den kan modnes fuldt ud og dermed vise sit fulde potentiale. Druen er også kendt fra Cahors og Bordeaux i Frankrig.

En Top-Malbec fra en af Casarenas absolut bedste vinmarker, Jamilla’s Vineyard, som er beliggende i Perdriel 940 meter over havets overflade. Vinstokkene er ca. 25 år gamle og står på en jordbund af 30-40 cm sandjord, dernæst et småstensholdigt lag og i bunden ligger større sten.

Druerne bliver håndplukket af flere omgange i markerne og høstudbyttet er meget lavt (4000 kg/ha). De plukkede druer kommes i små 18 kilos kasser for at de ikke knuses. En fuld afstilkning foretages inden bærfrugten knuses og gennemgår 6-8 dages kold maceration, dvs. udblødning, ved ca. 8 °C. Selve gæringen foregår på 500 liters træfade som en mikrovinifikation ved lave temperaturer for at sikre en blid ekstraktion. Den malolaktiske gæring, hvor den skarpe æblesyre omdannes til den blidere mælkesyre, sker spontant i træfadene og klaringen foregår ved flere omstikninger. Vinen har ligget i 12 mdr. på nye franske egetræsfade.

Vinen har en lys rubinrød farve i glasset med lilla hints. Der er tydelige aromaer af blomme, kirsebær og en fin fornemmelse af tobak fra fadlagringen. Smagen er saftig og kompleks, her er masser af argentinsk sol og varme. Eftersmagen er elegant og har en flot finish, her kommer smagen til sin ret og varer længe efter at glasset er tømt.

Vinen er et godt match til kraftigere retter med okse- og vildtkød.

Servér vinen ved 16-18 °C. Vinen kan med fordel dekanteres før brug.

Måske du også er interesseret i

Hurtig levering, 1-2 hverdage

Gratis fragt over 999,00

Kvalitetsvine fra hele Verden

Altid gode tilbud