Cookie politik

Cookies hjælper dig til en bedre oplevelse i vores shop. Cookies husker f.eks tidligere indtastninger du har lavet i shoppen og kan bruges til at vise dig mere relevant indhold i forhold til dine tidligere besøg. Cookies bruges også til statistik der kan hjælpe os med at optimere shoppens indhold. Ved at fortsætte accepterer du shoppens brug af cookies.
0DKK
I alt0,00 DKK
Vis indkøbskurv
Produktmenu

Hurtig levering, 1-3 hverdage

Fragt fra kr. 49,00 | Gratis fragt over kr. 999,00

Gratis fragt ved afhentning i butik

Kvalitetsvine fra hele verden

2022 Critone Bianco

2022 Critone Bianco

Hvidvinen forener på bedste vis Sauvignon Blanc-druens saftige frugt og gode syre med Chardonnay-druens cremede fylde. En flot velafbalanceret og intens hvidvin med en lang, sprød eftersmag.

  • Producent
    Librandi
  • Drue
  • Årgang
    2021
  • Alkohol
    12,5%
  • Batch
  • Anmeldelser
    Aperitif - Fisk - Skaldyr - Fjerkræ - Sushi
  • God til
  • Vinifikation
  • Emballage
  • Proptype
  • Flaskestørrelse
  • Dato
  • Sted
  • Tid
  • Type
  • Pris
Varenummer: 1161-22
  • Pris pr. fl. v. 1 fl.
    DKK139,00
  • Pris pr. fl. v. 6 fl.
    DKK119,00
75På lager, klar til levering - Lev.  1-3  dage

Denne hvidvin er opkaldt efter Crito, som var Sokrates foretrukne lærer.

Hvidvinen er fremstillet på 90 % Chardonnay og 10 % Sauvignon Blanc.
Chardonnay er verdens mest berømte grønne druesort, og dyrkes i stort set alle vinlande. Den er særligt kendt fra Bourgogne og Champagne i Frankrig, men leverer også fremragende resultater i andre vinlande såsom Australien, USA og Italien. Druesorten giver vine med moderat syrlighed, stor frugt og stor fylde.
Sauvignon Blanc var engang synonymt med Loire og Bordeaux i Frankrig, men i dag tænker de fleste nok snarere på New Zealands Marlborough-distrikt, når de hører druens navn. Druesorten giver ganske lette vine med markant syre og frugt.

Librandi har kombineret kvaliteten af de for området utraditionelle druetyper med gamle lokale vinproduktionstraditioner, hvorved man har opnået denne unikke topkvalitetsvin. Den er et fornemt eksempel på Librandis tro på at regionens vine skal baseres på både tradition og innovation.at regio¬nens vine skal baseres på både tradition og inno¬vation.
Druerne er høstet fra vinstokke, som er dyrket på en ler- og kalkholdig jordbund, hvilket bidrager til vinens karakter. Høsten har fundet sted i slutningen af august og den første uge i september 2018. Hjemme i vingården afstilkes druerne, hvorefter de presses blødt. Gæringsprocessen har forløbet på temperaturstyrede rustfri ståltanke. Efter den alkoholiske gæring har vinen modnet i rustfri ståltanke for at bibeholde den rene frugt og friske syre. Dernæst tappes vinen på flaske, hvor den har ligget og modnet i et par måneder før frigivelse på markedet.

Critone Val di Neto Bianco har en lys halmgul farve med gyldne nuancer i glasset. Vinen besidder en meget behagelig, elegant og frugtig bouquet af modne gule frugter á la ananas, abrikos og mango med strejf af grønne æbler og blomster. En frisk, frugtig og mineralsk vin med noter i smagen af pære, æble, citrus, fersken, eksotiske frugter og stikkelsbær. Hvidvinen forener på bedste vis Sauvignon Blanc-druens saftige frugt og gode syre med Chardonnay-druens cremede fylde. En flot velafbalanceret og intens hvidvin med en lang, sprød eftersmag.
 
Velegnet som aperitif og til fisk & skaldyr, risotto, lyst fjerkræ og det asiatiske køkken.

Servér hvidvinen afkølet ved 10-12 °C.

Om Librandi

Velkommen til det solrige Syditalien, nærmere bestemt det charmerende og til tider oversete Calabrien, der former Italiens støvlespids. Her er nu ikke kun vindhekse, får, geder, kvinder på æsler og mafiafolk klædt i sort! Tempoet, levestandarden og livet som sådan er ganske vist meget anderledes end i det nordlige Italien, men man falder pladask for denne region med det uspolerede hav, de fantastiske strande, den uberørte natur, de mange seværdigheder og det skønne folkelige køkken.  
Regionen er vel nok Italiens fattigste provins, og selv om der er en smule kemisk industri, så er det primært landbruget (oliven, figner, kastanjer, grøntsager, citrusprodukter, vin osv.), der bidrager mest til økonomien i regionen. Derfor har mange traditionelt søgt lykken i det nordlige Italien eller immigreret til Argentina og USA.

90 % af al vinen fra Calabrien er rødvin, og selv om man officielt har udnævnt 12 regioner i Calabrien til at producere vin af særlig høj kvalitet, så er det kun ca. 5 %, der bliver solgt som deciderede DOC-vine. En del af forklaringen ligger blandet andet i, at størstedelen af vinen bliver solgt til store vinfirmaer i det nordlige Italien, som bruger vinene i deres blends. Selvom vinproduktionen i Calabrien er ældgammel, har områdets ry historisk set været svingende. Klimaet er dog ideelt til vindyrkning, og der er gode lokale druesorter at udnytte. En forklaring kan derfor også bunde i, at man ikke har besiddet nok knowhow til at udnytte ressourcerne, og at man simpelthen ikke har kunnet tiltrække eksperterne.

Familien Librandi er et af Calabriens absolutte top-huse. Det er i dag fjerde generation, der kæmper en brav kamp for at modbevise Calabriens forbandelse. De holder til i den lille by, Ciro Marina, som ligger ved den ioniske kyst. Firmaets historie begyndte i 1950´erne, hvor Antonio Librandi begyndte at producere og tappe egne vine. Sammen med sin bror, Nicodemo, har de kørt et succesfuldt parløb indtil Antonio døde i 2012. Sønnerne, Raffaele og Paolo, er sammen med flere andre familiemedlemmer blevet involveret i både produktion, markedsføring og salg. Raffaele står for det daglige arbejde i vineriet, Paolo står for markerne, høsten samt vinifikationen og Nicodemo ser dem begge over skulderen!

Selve vinifikationen bistås af en af de helt store ønologer i Italien, Donato Lanati, der udover at være konsulent for nogle af Italiens største vinfirmaer, også er professor i ønologi ved universiteterne i Torino og Rom.

Librandi har mere end 900 hektar jord. Heraf bliver de ca. 600 hektar brugt til vindyrkning og ca. 300 hektar til olivenlunde og skovbrug.
Den totale produktion er i dag på mere end 2,5 millioner flasker, hvoraf halvdelen afsættes i hjemlandet, mens de resterende flasker sælges uden for landets grænser.
Selv om Librandi bruger internationale druesorter som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Chardonnay og Sauvignon Blanc i produktionen af deres vine, så har det været en livslang passion for Nicodemo Librandi at være foregangsmand i regionen for bevarelsen og forædlingen af de lokale sorter som Gaglioppo, Magliotto, Greco Bianco, Arvino, Mantonico Bianco og Pecorello. På mange måder skiller Calabrien sig ud fra naboen i hælen, Puglia, hvor det er Primitivo og Negroamaro, der sætter dagsordenen.
Det har været et stort og årelangt arbejde, at arbejde så seriøst med at sætte Calabrien og dets lokale sorter på det italienske vinkort. Både i marken, vineriet og på laboratorier har indsatsen været enorm. For dette omfattende arbejde modtog Nicodemo Librandi i 2013 den fornemme pris; ”Grower of the Year” fra den italienske vinbibel, Gambero Rosso. En flot og fornem gestus for det store arbejde som Librandi har gjort for bevarelsen og fremmelsen af regionens sorter, traditioner og kultur.

Librandis filosofi har de selv kogt ned til: ”Fremtiden for vores vine afhænger af vores evne til at smelte tradition med innovation, uden at den ene overvinder den anden”.

Hurtig levering, 1-2 hverdage

Gratis fragt over 999,00

Kvalitetsvine fra hele Verden

Altid gode tilbud

Log ind

  Opret konto

Opret en konto

  Tilbage

Gendan kodeord

  Tilbage