Kvalitetsvine fra hele verden
0
0,00 DKK
Søg efter vine, spiritus mm...
 
Nyheder

Casarena SINERGY Reserva 2013

  • Producent
    Bodegas Casarena
  • Årgang
    2013
  • Alkohol
    14,9%
  • Anmeldelser
  • God til
    Vildt - Okse - Lam - Ost
  • På lager, klar til levering 
  • Lev. 1-3 dage
  • Pris ved køb af 1 fl., pr. fl.169,00  DKK
  • Pris ved køb af 6 fl., pr. fl.135,00  DKK
Varenr.: 2117-13
  • Beskrivelse
  • Anmeldelser
  • Fragt & retur

Intens og mørk i glasset. Fed frugt i duften med hints af violer, lavendel og espresso. Smagen er virkelig kraftfuld og koncentreret. Flasken er simpelthen proppet til randen med saftige sorte kirsebær, lakridstoner, krydderier og mokka/kaffe-toner.


Vinhuset - historie:

Et brændende ønske om at blive vinbønder fik ægteparret Peter og Karen Dartley til at rejse over 3 kontinenter for at finde det perfekte sted til at producere vine. De kom til Mendoza i Argentina i begyndelsen af 2006 og vidste med det samme, at de ikke behøvede at søge længere; de var kommet til det rette sted. Et gammelt vineri fra 1937 i byen Perdriel (kun små 20 min. fra Mendoza) er blevet fuldstændig gennemrenoveret og udstyret med top moderne vinifikationsudstyr. Vinhuset er malet i en smuk gylden sandfarve, deraf navnet CASARENA, der på spanske betyder ”huset af sand”.
Ud over at købe 80 hektarer beplantet med 80 år gamle stokke af Cabernet Sauvignon, anlagde man yderligere 240 hektarer nye marker under skarp overvågning af selveste Michel Rolland. Disse nye marker var oprindeligt dækket af masser af sten, så da Casarena påbegyndte arbejdet med at fjerne sten og gøre klar til beplantning, stoppede flere folk fra de lokale vinhuse op og morede sig kosteligt over det pukkelarbejde, man havde rodet sig ud i. Men den der ler sidst, ler som sagt bedst og i dag er netop disse producenter ærgerlige over, at de ikke så områdets enorme potentiale. Alle vil nu gerne opkøbe land her, da hektar-priserne i netop dette område er steget voldsomt. CASARENAS vinmarkerne er beliggende i subregionerne, Agrelo og Perdriel i det sydlige Mendoza. Netop købet af markerne med Cabernet Sauvignon var et hårdt slag mod berømte Catena Zapata, der i mange år havde fået deres allerbedste Cabernet Sauvignon-druer fra netop disse marker, der leverer topkvalitet.
Peter og Karen hentede også et par kompetente herrer til produktionen af husets vine. De to vinmagere, Bernardo Bossi & Alejandro Sejanovich, kommer begge fra det vinhus, der for alvor satte Argentina på vin-landkortet, nemlig berømte Catena Zapata. Alejandro er meget optaget af at finde ind til ”rødderne” af Malbec. Derfor arbejdes der seriøst med udvælgelse af stiklinger fra de bedste vinstokke til udplantning og podning (Massal Selection). Denne teknik bruges på alle de forskellige parceller/marker med de ligeså forskellige Malbec-populationer. Denne teknik bruges i stedet for kloning, hvor alle stokke ender ud i ens genetisk herkomst. Ambitionerne er høje og der bliver derfor arbejdet hårdt i både mark og i vineri for at opnå de ønskede resultater og kvaliteter. Første årgang var 2009 og her høstede huset allerede flotte anmeldelser.

Vin - produktion:

Produceret på 70% Malbec, 20% Cabernet Sauvignon, 7% Cabernet Franc, 3% Petit Verdot. Der bliver kælet for detaljerne i denne vin. Både klaser og dernæst druer sorteret i hånden. Efter en blid afstilkning gennemgår de hele druer en udblødning (maceration) i 8 dage ved 8C. Selve gæringen foregår med den naturlige gær og ved lav temperatur for at bevare mest muligt aroma i vinen. Den malolaktiske gæring foregår spontant i fadene. Til sidst lagres vinen i 12 mdr. på fransk producerede fade.
Intens og mørk i glasset. Fed frugt i duften med hints af violer, lavendel og espresso. Smagen er virkelig kraftfuld og koncentreret. Flasken er simpelthen proppet til randen med saftige sorte kirsebær, lakridstoner, krydderier og mokka/kaffe-toner. De fire druesorter stilfuldt sat sammen i den utroligt saftige, varme og krydrede eftersmag, der bliver hængende længe i hele munden. ”Sinergy” er en ren argentinsk vitamin-indsprøjtning! Server vinen lige under stuetemperatur (ca. 16-17° C) til vildt-, okse- og lammekødsretter. Vinen kan også godt klare de kraftige oste….
RATINGS: 2013 88 pts. Robert Parker 91 pts. Stephen Tanzer 88 pts. Tim Atkin Recommended v/ Decanter World Wine Awards 90 pts. James Suckling 90 pts. Guia Peñin 91 pts. DES COR CHA DOS Silver v/ AWA
2011:
Commended v/ Decanter Asia Wine Awards 2012
2010:
i Vinavisen De skrev; "Superlækker rødvin med blød frugt, fin sødme og mineralske toner."
90 points Robert Parker Wine Advocate 2010
90 points v/ Stephen Tranzer´s Wine Cellar 2010
89 points v/ Wine Spectator 2010
Billig fragt fra kr. 50,- / ved køb over kr. 2000,- fri fragt
Bliver billigere, jo mere du køber

Dag-til-dag levering
Bestil inden 10:00 og modtag næste hverdag