Kvalitetsvine fra hele verden
0
0,00 DKK
Søg efter vine, spiritus mm...
 
Nyheder

Cielo e Terra - Negroamaro Primitivo 2016

  • Producent
    Cielo e Terra
  • Årgang
    2016
  • Alkohol
    14%
  • Anmeldelser
  • God til
    Okse - Vildt
  • På lager, klar til levering 
  • Lev. 1-3 dage
  • Pris ved køb af 1 fl., pr. fl.99,00  DKK
  • Pris ved køb af 6 fl., pr. fl.69,00  DKK
Varenr.: 2707-16
  • Beskrivelse
  • Anmeldelser
  • Fragt & retur

Flot intens rubinrød farve i glasset med en delikat duft af violer, stikkelsbær, blommer og krydderier. En rig, fyldig og intens rødvin med varme og flotte bløde tanniner. I smagen fornemmes masser af solmoden frugt med noter af chokolade, peber og anis, som munder ud i en blød og let sødmefuld eftersmag.


Vinhuset – baggrund:

Cielo & Terra (himmel og jord) er et familieejet vinfirma, som blev etableret tilbage i 1908. I dag er det 4. generation af familien Cielo, der styrer det efterhånden meget store vinfirma, som også er et kooperativ af mere end 2000 små vinbønder. Her kommer druer ind til vineriet fra mere end 4000 hektar jord, der i alt giver en årlig produktion på ca. 30 millioner flasker vin. 60 % af produktionen bliver hvert år eksporteret. Vinfirmaet er beliggende i distriktet, Colli Berici (DOC) klods op af Valpollicella, hvor de berømte Amarone-vine kommer fra. Ud over at lave vine på ukendte regionale sorter som Garganega, Tai Rosso, Cenerente og Turbiana, så dyrker man også internationale druesorter som Chardonnay, Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon, Merlot o.a. Ciela e Terra arbejder i disse år også på at omlægge mange hektarer til bæredygtig produktion og økologisk dyrkning af druerne. Allerede nu har de flere øko-vine i sortimentet. De har også lavet en vinmark, hvor der eksperimenteres med druesorter og alternative teknikker for at finde andre metoder, steder og sorter til fremtidens vindyrkning, som grundet klimaforandringer inden for de næste 20–30 år kan se meget anderledes ud end i dag.

Vin – produktion:

Vinen kommer fra Salento, som er et underområde i Puglia i det sydøstlige Italien beliggende ud til Adriaterhavet. Et førhen meget fattigt og underudviklet vinområde, som i 1990´erne for alvor blev vækket til live med Primitivo-druen som det helt store trækplaster. Området går også under navnet ”Europas vinkælder”, da regionens produktion er blandt verdens 7-8 største. Der hersker ekstremt gunstige vækstforhold i Puglia, som bevirker at druerne giver mere udbytte end i alle andre regioner i Italien. Et faktum som indbyder til storproduktion, men vinbønderne har med tiden fået øjnene op for at fremstille mere raffinerede vine frem for bulkvine, som en fælles målsætning om at 30-40 % af produktionen skal være på flaske, bevidner om.
Rødvinen er fremstillet på et blend af to lokale blå druesorter i form af Negroamaro og Primitivo.
Negroamaro-druen er navnlig kendt fra støvlehælsprovinsen Puglia, hvor den hvis den håndteres med respekt giver silkeagtige vine med kompleksitet og elegance. Negroamaro betyder sort og bitter.
Primitivo-druen er ligeledes særlig kendt fra Puglia, hvor den står bag store, frugtige og alkoholstærke vine. Navnet Primitivo menes at stamme fra det italienske ord ”tidlig”, som henleder til druens tidlige modning.
Druerne til denne vin er dyrket økologisk, dvs. så naturligt som muligt. Dette inkluderer, at der ikke er anvendt kunstgødning eller sprøjtemidler i vinmarkerne. Vinen har gennemgået en naturlig gæringsproces på rustfri ståltanke. Efter endt gæring har vinen lagret på egetræsfade.
Rødvinen fremstår med en flot dybrød farve i glasset. I næsen fornemmes noter af kirsebær og brombær samt subtile egetræsnoter fra lagringen på egetræsfade. En kraftig rødvin med noter af moden og krydret frugt, som ledsages af silkeagtige tanniner.
Den perfekte vin til en god Rib-eye bøf.
Servér vinen ved 16-18 °C.

RATINGS: 2016:
Billig fragt fra kr. 50,- / ved køb over kr. 2000,- fri fragt
Bliver billigere, jo mere du køber

Dag-til-dag levering
Bestil inden 10:00 og modtag næste hverdag