Kvalitetsvine fra hele verden
0
0,00 DKK
Søg efter vine, spiritus mm...
 
Nyheder

Diemersdal - MM Louw SB 2017

  • Producent
    Diemersdal
  • Årgang
    2017
  • Alkohol
    12 %
  • Anmeldelser
  • God til
  • På lager, klar til levering 
  • Lev. 1-3 dage
  • Pris ved køb af 1 fl., pr. fl.269,00  DKK
  • Pris ved køb af 6 fl., pr. fl.219,00  DKK
Varenr.: 1125-17
  • Beskrivelse
  • Anmeldelser
  • Fragt & retur

Hvidvin med en fyldig og rig mundfølelse, som munder ud i en lang, vedvarende eftersmag. På ganen fornemmes noter af asparges, tropisk frugt og strejf af mineraler samt komplekse frugter og vanilje fra gæringen på franske egetræsfade.

Vinhuset - baggrund

Da Kaptajn Diemer gik i land sidst i 1600-tallet, giftede han sig med enkefruen Sneewind og overtog jorden, som efter sigende blev etableret til vinproduktion. Gamle fund tyder nemlig på, at der er blevet produceret vin på stedet i over 3 århundreder. I 1885 købte Louw-familien gården og i dag er det 6. generation, der ejer stedet. De har sørget for at udvide gården, så den nu dækker mere end 340 hektarer, hvoraf de 180 hektarer er beplantet med vinstokke. I dag er Diemersdal et velkendt vartegn i Durbanville Valley.
  Diemersdal er beliggende i sub-regionen, ”Durbanville”, i Western Cape-provinsen tæt på byen Cape Town i det sydvestlige hjørne af Sydafrika. Det er en af Cape Towns ældste vinregioner. Vinmarkerne pryder de kølige skråninger af Dorstberg med det berømte Taffelbjerg (Table Mountain) som malerisk baggrundskulisse.   Thys Diemersdal blev ansvarlig for produktionen i 2005, og egentlig var det hans idé at blive kendt som Sauvignon Blanc-specialist. Men efter en række flotte internationale anerkendelser af husets rødvine, er produktionen nu fordelt på 60 % rødvin og 40 % hvidvin.

Det særlige ved Diemersdal er også, at de forener traditionelle, europæiske produktionsmetoder med nye, moderne teknikker fra de oversøiske vinlande. De eksperimenterer meget med deres vine, egefade og gærtyper. De lægger stor vægt på selv de mindste detaljer, da det vigtigste for dem er at producere vine med karakter og sjæl.

De røde vine bliver gæret i store åbne kar for at fremelske de naturlige smagsstoffer og samtidig blødgøre tanninerne. Hvidvinene, som stadig er husets varemærke, bliver produceret som friske og liflige vine.
Etiketten: De seks generationers underskrift pryder etiketten.

Vin – produktion

Hvidvinen er fremstillet på 100 % Sauvignon Blanc. En druesort, som engang var synonymt med Loire og Bordeaux i Frankrig, men i dag tænker de fleste nok snarere på New Zealands Marlborough-distrikt, når de hører druens navn. Sauvignon Blanc-druen giver ganske lette vine med markant syre og frugt.

Sauvignon Blanc-druerne til denne vin er håndhøstede og omhyggeligt udvalgt fra 24-34 år gamle vinstokke. Vinstokkene er beliggende på sydvendte skråninger på en granitholdig jordbund med et højt lerindhold. De påvirkes af et moderat klima og kølige havbriser fra Atlanterhavet.
I vinhuset knuses og afstilkes druerne, hvorefter druemosten ligger i kontakt med drueskindene i 24 timer. Dernæst presses druerne, hvorefter druemosten hviler i 36 timer førend, at der tilsættes en udvalgt gær, kaldet VIN7. Den alkoholiske gæring forløber over 3 uger i 500 liters franske egetræsfade under temperaturkontrollerede forhold ved 16-18 °C. Efter den alkoholiske gæring lagres vinen på franske egetræsfade i 8 måneder, hvor vinen ugentligt omrøres én gang for at forbedre vinens mundfølelse og koncentration. Til slut aftappes vinen ufiltreret på flaske, så den kan udvikle sig yderligere på flaske, og der kan dermed forekomme bundfald i flasken.

At gæringen har fundet sted i franske egetræsfade bevirker, at man har opnået en hvidvin med en fyldig og rig mundfølelse, som munder ud i en lang, vedvarende eftersmag. På ganen fornemmes noter af asparges, tropisk frugt og strejf af mineraler samt komplekse frugter og vanilje fra gæringen på franske egetræsfade.

Velegnet til cremede supper samt fede fisk såsom tun og laks.

Servér hvidvinen afkølet ved 6-10 °C.

Billig fragt fra kr. 50,- / ved køb over kr. 2000,- fri fragt
Bliver billigere, jo mere du køber

Dag-til-dag levering
Bestil inden 10:00 og modtag næste hverdag