Vinhus - Baggrund:

Secondo Marco er et nyt vinhus fra en gammel vinfamilie. Familien Speri har dyrket vin siden 1800tallet, men i 2007 startede Marco Speri så sin egen produktion op. Årgang var 2007, hvor både egen og familiens druer indgik i produktionen. Årgang 2008 var første årgang, hvor der udelukkende indgik egne druer. Vinhuset er beliggende i den lille kommune, Fumane, små 15 km. nordvest for Verona. Marco ønsker at eksperimentere med druesorterne, bl.a. er han meget begejstret for ”Corvinone”, der giver lidt kraftigere, mørkere og strammere vine end den mere kendte drue; Corvina.
Secondo Marco producerer bevidst knap så søde vine, hvilket er meget befriende med tanke på nogle af de meget søde Ripasso og Amaroner, der ellers produceres.Produktionen er på kun små 120.000 flasker i alt.
Vin - Produktion:
Denne Amarone er produceret på 60% Corvina, 20% Corvinone, 10% Rondinella, og 10% af andre sorter. Alle druerne er høstet med håndkraft og herefter er bundterne blevet nøje selekteret i hånden.
Sikke en farve, sikke en duft! Vinen oser af mørk chokolade, hø, kaffe, svesker, mørke modne blommer og kirsebær. Smagen bliver ved og ved i kaskader af sødmefulde frugter, krydderier og urter. Stor og kompleks smag, der slutter helt klassisk af med lidt lakrids, bitter mandel og marcipan-noter. Sådan skal rigtig Amarone smage!
Ud over den klassiske danske julemad passer vinen perfekt til de tunge kødretter, såsom blodrødt vildt, gryderetter og stege med tung garniture og sauce. Sødmen og den høje alkohol betyder, at vinen viser sig bedst ved servering omkring de 16-17 C°
3 glas i Gambero Rosso
Gastro