Cookie politik

Cookies hjælper dig til en bedre oplevelse i vores shop. Cookies husker f.eks tidligere indtastninger du har lavet i shoppen og kan bruges til at vise dig mere relevant indhold i forhold til dine tidligere besøg. Cookies bruges også til statistik der kan hjælpe os med at optimere shoppens indhold. Ved at fortsætte accepterer du shoppens brug af cookies.
0DKK
I alt0,00 DKK
Vis indkøbskurv
Produktmenu

Hurtig levering, 1-3 hverdage

Gratis fragt over kr. 999,00

Kvalitetsvine fra hele verden

Altid gode tilbud

2011 Johannisberger Riesling Hölle Auslese

2011 Johannisberger Riesling Hölle Auslese

Farven er klar gylden og duften er mellemintens med varme eksotiske frugter. Smagen er frugtpræget med pære, honning, tørrede abrikoser og kvæde. Syren holder sammen på frugten og sødmen i vinen så den føles frisk og let. En smule krydrede undertoner giver vinen et spændende pift og gør den ikke mindre uimodståelig. Bemærk 37,5 cl.

  • Producent
    Weingut Trenz
  • Årgang
    2011
  • Alkohol
    8%
  • Batch
  • Anmeldelser
  • God til
    Aperitif - Dessert
Varenummer: 524-11
  • Pris pr. fl. v. 1 fl.
    DKK249,00
11På lager, klar til levering - Lev.  1-3  dage

Vinhuset – baggrund:
Weingut Trenz har eksisteret siden 1670 og er beliggende i Johannisberg, som er en del af Rheingau. Det er lige præcis i Rheingau at man opfandt ”Spätlese” i 1775, men på det tidspunkt havde Trenz allerede produceret vin i 105 år.
De blev præmieret med ”Største Opdagelse 2008” (Entdeckung des Jahres 2008) af Gault Millau, som forfatter den tyske vinguide. Michael Trenz, som både er indehaver, den daglige leder og vinmager, mener selv, at årsagen til deres succes ligger i flere forskellige faktorer:
• Gamle stokke (mere komplekse vine) • Omhyggelig beskæring af vinstokkene (saft og kvalitet optimeres) • Sen og selektiv håndplukning af druerne. • Moderne teknologi i kælderen. • Langsom koldgæring
Michaels søgen efter nye metoder førte til Stellenbosch i Sydafrika, hvor han har indledt et samarbejde med forskellige producenter for at opnå mest mulig inspiration og mulighed for at prøve kræfter af med sorter som Shiraz, Merlot, Cabernet Sauvignon osv., der jo ikke ligefrem er typiske sorter for Rheingau.
De klimatiske og geologiske forhold i Rheingau er ideelle til vindyrkning, og giver vinstokkene fremragende vækstbetingelser. Jordbundsforholdene i de højtliggende vinmarker består primært af kvartsit, grus og sandsten, der tilsammen giver helt unikke mineralske vine med et livligt syreindhold og den fineste rene frugt. De lavtliggende vinmarker består primært af sandet lerjord. I alt råder Trenz-familien over 13 hektarer vinmarker. Fordelingen af sorter ser således ud:
• 85 % Riesling • 12 % Spätburgunder (Pinot Noir) • 3 % Weissburgunder (Pinot Blanc)
Rheingau er absolut et af de mest fascinerende og smukkeste vinlandskaber i Europa. Skønheden og den kulturelle rigdom er grunden til Rheinområdets udnævnelse som ”UNESCO Verdensnaturarv”.
Det er også her, at adelsslægter, klostre og kendte familier i århundreder har produceret berømte vine deriblandt navne som; Schloss Johannisberg, Schloss Vollrads, Prinz von Hessen, Kloster Hildegard, Baron von Brentano osv.
Vejrforhold / Klima 2011:
År 2011 var præget af ekstreme vejrforhold, som startede ud med et særdeles varmt og tørt forår. Det førte til en usædvanligt tidlig blomstring i forhold til gennemsnittet i de foregående år. Maj bød på hagl og frost mens sommeren primært bød på regn. Det tegnede ikke umiddelbart godt for vinstokkene. Efteråret derimod blev helt perfekt med masser af varme i september, som lod druerne udvikle sig langsomt men grundigt. Årgang 2011 endte med at udvikle enestående, kraftige og frugtige vine med en flot og struktureret syre.

Vin – produktion:
Denne Riesling Auslese består af manuelt plukkede druer, som har hængt på vinstokkene i længere tid end de druer, som bruges til tørre vine. Det resulterer i, at druerne bliver mere modne og udvikler mere sukker. Det er en proces som kræver, at man holder ekstra godt øje med at druerne ikke bliver overmodne, og at man samtidig er omhyggelig med udvælgelsen af de bedste druer. Ellers bliver resultatet ikke godt. Vinstokkene til disse druer er 40 år gamle, og de begynder dermed at tilføre kompleksitet i druerne. På samme tid, er disse vinmarker også Trenz’ højest beliggende, hvilket giver en friskhed og god syre. Det giver tilsammen et spændende resultat og en vin, som har lidt mere at byde på end de fleste. Under produktionen holdes temperaturerne lave for at fremhæve den naturlige frugtsmag fra druerne.
Farven er klar gylden og duften er mellemintens med varme eksotiske frugter. Smagen er frugtpræget med pære, honning, tørrede abrikoser og kvæde. Syren holder sammen på frugten og sødmen i vinen så den føles frisk og let. En smule krydrede undertoner giver vinen et spændende pift og gør den ikke mindre uimodståelig.
Servér den afkølet ved ca. 8-10°C sammen med en dessert eller på terrassen til den søde tand.

Hurtig levering, 1-2 hverdage

Gratis fragt over 999,00

Kvalitetsvine fra hele Verden

Altid gode tilbud