Rødvinen er fremstillet på 100 % Zinfandel, som er USA´s nationaldrue. Zinfandel kræver varme og en lang vækstsæson, så druerne får tid til at modnes fuldt ud. Dette er der rig mulighed for i Monterey County i Californien, hvor druen stortrives. Der findes ingen uskrevet lov om, hvordan en Zinfandel bør smage, og den fremstilles også i mange varianter. Nogle er lette og elegante, mens andre er veritable monstre med over 16 % alkohol og gummeflænsende tanniner. Aromatisk set er druen meget frugtig, og den er i stand til at gennemgå en meget kraftig fadlagring uden at miste sin friskhed.
Zinfandel Eighty20 er en mørk, kraftig og frugtig rødvin. Smagen er dejlig rund, krydret, saftig og let sødlig med noter af chokolade, nødder, svesker, brombær og peber, som ledsages af en god syre. En virkelig afbalanceret og flot struktureret vin.
Velegnet til retter med and, okse-, vildt- og lammekød. Endvidere er det en fortræffelig grillvin, der står godt til det meste, der smides på grillen.
Servér vinen ved 16-18 °C.
Om Pareto´s Estate
Pareto´s Estate Wines vingård er bygget tilbage i 2005, er state-of-the-art og en absolut skønhed. Vinhusets vinmarker er beliggende i Monterey County på Californiens Central Coast i USA. Dette område er kendt for at have den længste vækstsæson i Californien, der i gennemsnit varer ca. to uger længere end de andre regioner. Det skyldes tidlige morgentåger og kraftige eftermiddagsvinde. Et fænomen, som vinhuset meget rammende beskriver således: ”Det ødelægger kvindernes frisurer, men druerne elsker det”. Området er også under stor indflydelse fra Monterey Bay-bugten i Stillehavet, som med dens store dybde på over 10.000 fod er med til at skabe tåge, kølig luft og pålidelige briser i området. Alt sammen forhold der er med til skabe druer, som er leveringsdygtige i stor frugt, levende aromaer og komplekse smagsoplevelser.
Alle vinhusets vine er såkaldte ”Estate”-vine, som er et udtryk, der kan ses på mange amerikanske vinetiketter. Det indikerer, at vinene kommer 100 % fra vineriets egne marker, og er fremstillet i vingården uden indflydelse fra andre. Samtidig er vinene udelukkende fra det geografiske område, der er angivet på etiketten. Pareto´s Estate Wines vinmarker er 100 % bæredygtigt certificerede af California Sustainable Winegrowing Alliance. De elsker deres vinstokke og tager sig af dem med den største dedikation og passion. Pareto´s Estate Wines fremstiller både hvid- og rødvin.
Vinhuset arbejder efter Pareto-princippet, også kaldet 80/20-reglen, som fastslår, at 80 % af resultaterne kommer fra 20 % af indsatsen. Dette gælder i vinens verden, hvor 80 % af vinen forbruges af 20 % af befolkningen. Hos Pareto´s Estate Wines hæver man glassene for de 20 %, og udbringer dem en stor skål og tak for deres støtte til vinens verden.