Kvalitetsvine fra hele verden
0
0,00 DKK
Søg efter vine, spiritus mm...
 
Nyheder

Los Riscos - Chardonnay 2017

Los Riscos  - Chardonnay 2017
  • Producent
    Viña Requingua
  • Årgang
    2017
  • Alkohol
    13%
  • Anmeldelser
  • God til
  • På lager, klar til levering 
  • Lev. 2-3 dage
  • Pris ved køb af 1 fl., pr. fl.69,00  DKK
  • Pris ved køb af 6 fl., pr. fl.55,00  DKK
Varenr.: 1601-17
  • Beskrivelse
  • Anmeldelser
  • Fragt & retur

Chardonnay-druen giver her en flot strågul vin, klar og med grønne strejf. Op af glasset vælter duften af friske tropiske frugter med noter af vanilje. Vinen er cremet og blød med en indsmigrende frugtsødme i den lange eftersmag.


Viña Requingua ligger små 2 timers kørsel syd for Santiago i Curicó Valley. Vi er i det centrale Chile, nærmere bestemt Central Valley, hvor sub-regionerne hedder; Maule-, Curicó- & Colchagua Valley.
Familieeventyret tog sin begyndelse i 1961, da Santiago Larrain købte firmaet. Der blev kun dyrket frugt og grønt på stedet og slet ingen druer. Samtidig var her også en stor bedrift af køer (mælk og oste). 80 mand var ansat og der var ingen maskinel hjælp. Til gengæld var der 50 heste til rådighed! Langsomt blev der plantet vinstokke og efterhånden gik Requingua over til kun at producere vindruer. I dag har maskiner naturligvis overtaget det meste af arbejdet under høsten. Det er, ligesom i de europæiske vinlande, også i Chile blevet svært at skaffe arbejdskraft til det hårde markarbejde. Stadig er der dog næsten 300 personer i gang under høsten.
I overgangen til rendyrket vinproduktion var der kun beplantet små 40 hektarer på ejendommen og i vineriet stod der gamle og udslidte store træfade. Den samlede kapacitet var på 400.000 liter. Dog havde Santiago Sr. været forudseende og erhvervet sig yderligere 1000 hektarer, så der løbende kan nyplantes. I dag har Viña Requingua selv opdyrket 500 hektarer. Derudover råder Requingua over druer fra yderligere 500 hektarer, som erhverves fra andre vinbønder. Naturligvis under kontrol fra Requinguas eget team af eksperter, der konstant overvåger og rådgiver vinbønderne. Requinguas marker ligger primært i lavlandet. De er ”lukket af” da vilde heste fra højsletten ellers kommer ned og spiser druerne. Andre af husets marker er beliggende på mindre bjerge og i disse år arbejdes der på at lave marker på selve højsletten, hvor de kølige vinde fra Stillehavet mærkes tydeligt. Ca. 200 får og geder går på højsletten for at holde vegetationen nede og samtidig minimere risikoen for brand.
De lavere temperaturer i disse højder tillader eksperimenter med druesorter som, Gewürztraminer, Riesling og Petit Verdot. I dag spænder Requingua allerede over en bred vifte af druesorter, bl.a.; Cabernet Sauvignon, Malbec, Cabernet Franc, Merlot, Carmenere, Syrah, Pinot Noir, Carigñan, Mourvèrdre, Cinsault, Sauvignon Blanc, Semillion, Viognier og Chardonnay.
Viña Requingua er stadig familiejet og det er nu sønnen, Santiago Jr., der officielt leder firmaet. Santiago Sr. er dog stadig meget aktiv i firmaet. I dag sælger Requingua til mere end 35 lande og har åbnet datterfirma i både USA og Kina.
Selve vineriet hos Requingua kombinerer det gamle med det nye. Inde i de gamle bygninger, bag de massive og tykke mure, er der state-of-the-art teknologi, der giver husets franske ønolog Benoit Fitte alle muligheder for produktionen af kvalitetsvine. I 2009 blev der udvidet med større produktionsfaciliteter og det ekstra lager, der nu huser mere end 2.800 amerikanske og franske fade. Året efter, altså i 2010, blev Chile rystet af det store jordskælv på skrækkelige 8,8 på Richterskalaen. Requinga slap ”nådigt”. Nogle af de store udendørs ståltanke væltede og vinen løb ud. Heldigvis undgik de skader på selve vineriet, kældrene og lagerfaciliteterne.
Chardonnay-druen giver her en flot strågul vin, klar og med grønne strejf. Op af glasset vælter duften af friske tropiske frugter, modne pærer, acacia-blomster og noter af vanilje. Vinen er cremet og blød med en indsmigrende frugtsødme i den lange eftersmag.
Vinen vil være en skøn ledsager til pastaretter, fisk, kylling eller som aperitif. Tag vinen ud af køleskabet 10 min. før servering.


RATINGS:
Billig fragt fra kr. 50,- / ved køb over kr. 2000,- fri fragt
Bliver billigere, jo mere du køber

Dag-til-dag levering
Bestil inden 10:00 og modtag næste hverdag