Vinhuset – baggrund:
Familien Quevedos vingård ligger i den lille by San João da Pesqueira som er midt i hjertet af den smukke Douro-dal. Vingården og markerne har eksisteret gennem flere generationer. Som de fleste små ejere af parceller i Douro, solgte man i starten druerne til de store afskibere. I Quevedos tilfælde solgte de i årtier deres druer til Taylor Port, hvilket jo tydeligt bevidner kvaliteten af druer fra Quevedo.
I den meget varme årgang 1975 ville Taylor i første omgang ikke købe druerne. Derfor måtte Oscar Sr., der stadig var advokat og boede i Viseu (Dão) selv i gang med produktionen. Det blev til 40 fade af port og 40 fade bordvin.
Senere på året kom Taylor igen og købte den færdige port. Men arbejdet med selv at producere vine tændte en gnist i Oscar Sr. Derfor flyttede familien fra Viseu og op til den lille landsby, San Jõao de Pesqueira, i Douro-dalen.
I 1983 købte de vingården, Quinta Vale D’Agodinho, som i dag er deres vigtigste mark. Marken er beliggende mellem Quinta da Vargellas og det berømte varetegn, Cachão da Valeira. Det var her båden med nogle af portvinens største personligheder gennem historien, Dona Antónia Ferreira og Baron de Forrester, sank. Historien fortæller, sand eller ej, at Baron de Forrester druknede i den stærke strøm pga. vægten fra guldmønterne i hans lommer. Dona Antónia overlevede, da hendes store kjole holdt hende flydende.
Fra 1991 begyndte Quevedo så at producere vine under eget navn. Et nyt vineri blev bygget og siden er også kældre blevet udvidet i takt med at antallet af flere erhvervede hektar steg. Således høstes der nu fra mere end 100 hektar.
Da Oscar Sr.’s datter, Claudia, blev færdig som ønolog i 1999, overtog hun straks ansvaret for produktionen af Quevedos bord- og portvine.
Senere kom Oscar Jr. til familiefirmaet og han har siden været ansigtet udadtil mht. marketing, rejser, besøg osv.
Succesen har været overvældende, og i dag eksporterer Quevedo til hele verden.
Vin – produktion:
Alle husets druer bliver plukket manuelt i små kasser og derefter bragt til kælderen. Der bliver kun plukket i de kølige morgentimer og efter afstilkning. bliver der om aftenen fodtrådt i de knæhøje granitkar (lagares). Når man har nået den ønskede sødme/tørhed, hældes der alkohol i den stadig gærende most. Det stopper gæringen og bringer alkoholprocenten op på de ønskede
18-20%. Al portvin bliver, noget forenklet, produceret på denne måde.
Herefter deles de mørke typer op i Ruby, som er de mørke og kraftige typer (LBV, Crusted, Reserve, Vintage) og i Tawny, som er de fadlagrede/blendede portvine (Colheita, 10 Years, 20 Years osv.)
For hvide portvine gælder det, at der både produceres tørre og søde varianter. Her kan man også finde helt op til 40 Years Old typer. En ny og populær variant er den lyserøde portvin, kaldet Pink Port.
Hvid portvin laves på samme måde som en Tawny og er derfor fadlagret, men blot lavet af grønne druer. De grønne druer bidrager med nogle andre smagsnuancer end de røde druer, og hvid portvin er ofte noget friskere end en klassisk Tawny. Den er ikke rigtig hvid som det kendes fra en hvidvin, dette skyldes fadlagringen og iltningen af vinene, som derved får en flot gylden farve.
Denne Reserve White Port har fået lov til at lagre i 8 år på egetræsfade, og inden at den er kommet på flaske er den forsigtigt filtreret.
Flot portvin med ravfarvede nuancer. Duften er dejlig mild af tørrede frugter, hvor især en appetitlig ferskenduft kommer dig imøde, samt skønne hints af appelsinskal. Smagen er uendelig blød, og har en sublim balance mellem sødme og syre. Der er fine noter af nødder, honning og kanel og smagen munder ud i en elegant afslutning.
