Kvalitetsvine fra hele verden
0
0,00 DKK
Søg efter vine, spiritus mm...
 
Nyheder

Trenz - Riesling Feinherb Kabinett 2018

  • Producent
    Weingut Trenz
  • Årgang
    2018
  • Alkohol
    14%
  • Anmeldelser
  • God til
  • På lager, klar til levering 
  • Lev. 1-3 dage
  • Pris ved køb af 1 fl., pr. fl.139,00  DKK
  • Pris ved køb af 6 fl., pr. fl.119,00  DKK
Varenr.: 1201-18
  • Beskrivelse
  • Anmeldelser
  • Fragt & retur
Legesyg halvtør, frisk og mineralsk hvidvin på Tysklands nationaldrue Riesling. Bouquet af eksotiske frugter som ananas, sharonfrugter. Smagen er ligeledes proppet med eksotiskfrugter, og en frisk mineralsk syre med et lidt urtet og saltet islæt der komplementerer frugten på flotteste vis.


Vinhuset – baggrund:

Weingut Trenz er beliggende i Johannisberg, som er en del af Rheingau. Vinhuset har eksisteret siden 1670. Da Spätlese blev opdaget i 1775 havde Weingut Trenz allerede produceret vin i 105 år!

De blev præmieret med ”Største Opdagelse 2008” (Entdeckung des Jahres 2008) af Gault Millau, som forfatter den tyske vinguide.

Selv mener Michael Trenz, at årsagen til deres succes ligger i flere forskellige faktorer:

•    Gamle vinstokke, som giver mere komplekse vine.
•    Omhyggelig beskæring af vinstokkene, hvorved saft og kvalitet optimeres.
•    Sen og selektiv håndplukning af druerne.
•    Moderne teknologi i kælderen.
•    Langsom koldgæring, som giver friske, frugtige og fyldige topvine.

Michaels søgen efter nye metoder har ført dem til Stellenbosch i Sydafrika, hvor de har indledt et samarbejde med forskellige producenter for at opnå mest mulig inspiration og chancen for at prøve kræfter med sorter som: Shiraz, Merlot, Cabernet Sauvignon m.fl., der jo ikke ligefrem er typiske sorter for Rheingau. Vinhuset har siden 2002 dyrket 2 ha vinmarker i Stellenbosch.

De klimatiske og geologiske forhold i Rheingau er ideelle til vindyrkning og giver vinstokkene fremragende vækstbetingelser. I højderne domineres jordbundsforholdene af kvartsit, grus og sandsten, der tilsammen giver usammenlignelige mineralske vine med et livligt syreindhold og den fineste rene frugt. De lavtliggende vinmarker består primært af sandet lerjord. I alt råder Weingut Trenz over 13 hektar vinmarker.

Fordelingen af sorter ser således ud:

•    85 % Riesling.
•    12 % Spätburgunder (Pinot Noir).
•      3 % Weissburgunder (Pinot Blanc).

Rheingau er absolut et af de mest fascinerende og smukkeste vinlandskaber i Europa, og sammen med den kulturelle rigdom er dette grunden til at Rheinområdet er udnævnt som ”UNESCO – Verdensnaturarv”.

Det er også her, at adelsslægter, klostre og kendte familier i århundreder har produceret berømte vine, deriblandt navne som; Schloss Johannisberg, Schloss Vollrads, Prinz von Hessen, Kloster Hildegard, Baron von Brentano m.fl.

Vin - produktion:

Vinen er fremstillet på Tysklands nationaldrue Riesling, som også især kendes fra Alsace i Frankrig. En drue som i Tyskland har de optimale betingelser for at vise sit ypperligste. Druen modner sent, som passer godt til det let kølige klima i Tyskland, som bevirker at druen ikke bliver overmoden, men i stedet bibeholder sin dejlige syre. Tyske riesling vine er ofte kendetegnet ved at være friske og mineralske med syrlige noter á la citrus, grapefrugt, ananas og fersken. Det er denne vin et fremragende eksempel på.

Vinstokkene er dyrket på skråningerne i Johannisberg i en leret jordbund, og druerne er omhyggeligt håndhøstet. Vinen har gennemgået en kold og langsom gæring på rustfri ståltanke ved 11-12 °C, hvormed man bibeholder den gode syre og den rene frugt i vinen.

En legesyg, havltør Riesling med en flot elegant syre, som kendetegner gode riesling vine. Vinens elegante syreindhold får vinen til at danse på tungen.
Bouquet af eksotiske frugter som ananas, sharonfrugter. Smagen er ligeledes proppet med eksotiskfrugter, og en frisk mineralsk syre med et lidt urtet og saltet islæt der komplementerer frugten på flotteste vis.

En dejlig følgesvend til lette retter såsom salater, lyst fjerkræ, magre fisk & skaldyr. Desuden går den godt til vegetariske retter samt det asiatiske køkken.

Servér den afkølet ved 6-8 °C.

RATINGS:
2018:
Billig fragt fra kr. 50,- / ved køb over kr. 2000,- fri fragt
Bliver billigere, jo mere du køber

Dag-til-dag levering
Bestil inden 10:00 og modtag næste hverdag