Kvalitetsvine fra hele verden
0
0,00 DKK
Søg efter vine, spiritus mm...
 
Nyheder

Bodegas Fariña - Astado Crianza 2015

Bodegas Fariña - Astado Crianza 2015
  • Producent
    Bodegas Fariña
  • Årgang
    2015
  • Alkohol
    13,5 %
  • Anmeldelser
  • God til
    Lam, Ost, Krydret, Grill
  • På lager, klar til levering 
  • Lev. 1-3 dage
  • Pris ved køb af 1 fl., pr. fl.125,00  DKK
  • Pris ved køb af 6 fl., pr. fl.75,00  DKK
Varenr.: 2599-15
  • Beskrivelse
  • Anmeldelser
  • Fragt & retur

Normalpris v/6 fl. pr. fl. 95,-

Det er en meget klassisk Toro i stilen. Flot mørk rød farve med et fint lilla skær. Vinen er fyldig med de bløde og runde tanniner som samtidig løftes op af syreindholdet. Dermed virker vinen fyldig og frisk på samme tid.

 

Vinhuset – baggrund:

Toro-området ligger i det nordvestlige Spanien, og man har produceret vin her i mange århundreder. Bodegas Fariña blev stiftet af Salvador Fariña i 1942. I dag er vinhuset repræsenteret af Manuel Fariña af 3. generation. De er ikke blot en af Toros ældste vinhuse, men også et af de førende, da de fungerer som drivkraften bag nytænkning og moderniseringen af vinfremstilling. Hvor man førhen producerede vin på ca. 17% alkohol fordi man høstede midt i oktober, var Bodegas Fariña de første til at rykke høsten frem, så alkoholprocenten kunne holdes nede på 13-13,5%. De var også de første til at eksportere og til at sælge vin med brandede etiketter. Mange andre producenter fulgte med den nye udvikling, og i 1987 blev de første 4 vinhuse præmieret med statussen ”DO Toro”. Senere vurderede man, at kvaliteten nu var højnet så meget, at man kunne tilegne yderligere 40 producenter i Toro med DO status. Fariña var også de første til at introducere temperaturkontrollerede ståltanke. På samme måde er de først til at eksperimentere med egefade og lagringsmuligheder. De huser i øjeblikket 16 forskellige typer egefade, nogle med kapacitet på op til 16.000 l som er specialfremstillede til dem.
Bodegas Fariña sætter en ære i gå forrest i udviklingen med at etablere Toro på verdenskortet og med at sprede budskabet om, at Toro-vin er blevet fin vin af rigtig høj kvalitet. Bodegas Fariñas vinmarker spreder sig ud over 300 hektar, som er beplantet med bl.a. tempranillo (eller ”Tinta de Toro”), Merlot, Cabernet Sauvignon, Syrah, Malvasia, Albillo m.fl.

Vin – produktion:

Denne vin er produceret på 100% Tempranillo. Druerne høstes med maskinkraft fra de 30-60 år gamle vinstokke. Fariñas høstmaskiner er udstyret med den nyeste teknologi, der giver dem mulighed for at bevare den høje kvalitet i druerne efter høsten. Ved ankomst til produktionen ligger druerne til udblødning i ca. 15 dage og trækker al saft og kraft ud af druerne. Derefter gærer de på ståltanke ved ca. 28°C. Til sidst hældes vinen på amerikanske egefade, hvor den lagrer i 12 mdr. Det er en meget klassisk Toro i stilen. Flot mørk rød farve med et fint lilla skær. Duften er som en eksplosion af frugter og en symfoni af røde bær og søde krydderier. Hindbær, jordbær og kirsebær er fremtonende med et strejf af modne blommer, vanilje og peber fra fadlagringen. Vinen er fyldig med de bløde og runde tanniner som samtidig løftes op af syreindholdet. Dermed virker vinen fyldig og frisk på samme tid.
Server gerne vinen ved 15-17°C sammen med grillet kød som f.eks. lam med grillede grønsager, modne oste eller krydrede retter.

_________________ RATINGS: _________________
2013: Ekstra Bladet - januar 2017
Billig fragt fra kr. 50,- / ved køb over kr. 2000,- fri fragt
Bliver billigere, jo mere du køber

Dag-til-dag levering
Bestil inden 10:00 og modtag næste hverdag