Kvalitetsvine fra hele verden
0
0,00 DKK
Søg efter vine, spiritus mm...
 
Nyheder

Casarena Lauren's Vineyard Malbec 2015

Casarena Lauren\'s Vineyard Malbec 2015
  • Producent
    Bodegas Casarena
  • Årgang
    2015
  • Alkohol
    14 %
  • Anmeldelser
  • God til
    Okse - Krydret - Ost - Fjerkræ
  • På lager, klar til levering 
  • Lev. 1-2 dage
  • Pris ved køb af 1 fl., pr. fl.295,00  DKK
  • Pris ved køb af 6 fl., pr. fl.240,00  DKK
Varenr.: 2119-15
  • Beskrivelse
  • Anmeldelser
  • Fragt & retur

Produceret på 100 % Malbec. Fadlagret i 18 mdr. på nye franske fade. Rubin rød farve i glasset. Ren og skøn duft af sorte frugter, lakridspastiller, sort peber, ristet kaffe og bitter chokolade.


Vinhuset - historie:

Et brændende ønske om at blive vinbønder fik ægteparret Peter og Karen Dartley til at rejse over 3 kontinenter for at finde det perfekte sted til at producere vine. De kom til Mendoza i Argentina i begyndelsen af 2006 og vidste med det samme, at de ikke behøvede at søge længere; de var kommet til det rette sted. Et gammelt vineri fra 1937 i byen Perdriel (kun små 20 min. fra Mendoza) er blevet fuldstændig gennemrenoveret og udstyret med top moderne vinifikationsudstyr. Vinhuset er malet i en smuk gylden sandfarve, deraf navnet CASARENA, der på spanske betyder ”huset af sand”.
Ud over at købe 80 hektarer beplantet med 80 år gamle stokke af Cabernet Sauvignon, anlagde man yderligere 240 hektarer nye marker under skarp overvågning af selveste Michel Rolland. Disse nye marker var oprindeligt dækket af masser af sten, så da Casarena påbegyndte arbejdet med at fjerne sten og gøre klar til beplantning, stoppede flere folk fra de lokale vinhuse op og morede sig kosteligt over det pukkelarbejde, man havde rodet sig ud i. Men den der ler sidst, ler som sagt bedst og i dag er netop disse producenter ærgerlige over, at de ikke så områdets enorme potentiale. Alle vil nu gerne opkøbe land her, da hektar-priserne i netop dette område er steget voldsomt.
CASARENAS vinmarkerne er beliggende i subregionerne, Agrelo og Perdriel i det sydlige Mendoza. Netop købet af markerne med Cabernet Sauvignon var et hårdt slag mod berømte Catena Zapata, der i mange år havde fået deres allerbedste Cabernet Sauvignon-druer fra netop disse marker, der leverer topkvalitet.
Peter og Karen hentede også et par kompetente herrer til produktionen af husets vine. De to vinmagere, Bernardo Bossi & Alejandro Sejanovich, kommer begge fra det vinhus, der for alvor satte Argentina på vin-landkortet, nemlig berømte Catena Zapata. Alejandro er meget optaget af at finde ind til ”rødderne” af Malbec. Derfor arbejdes der seriøst med udvælgelse af stiklinger fra de bedste vinstokke til udplantning og podning (Massal Selection). Denne teknik bruges på alle de forskellige parceller/marker med de ligeså forskellige Malbec-populationer. Denne teknik bruges i stedet for kloning, hvor alle stokke ender ud i ens genetisk herkomst.
Ambitionerne er høje og der bliver derfor arbejdet hårdt i både mark og i vineri for at opnå de ønskede resultater og kvaliteter. Første årgang var 2009 og her høstede huset allerede flotte anmeldelser.

Vin - produktion:

Produceret på 100 % Malbec. Fadlagret i 18 mdr. på nye franske fade.
Rubin rød farve i glasset. Ren og skøn duft af sorte frugter, lakridspastiller, sort peber, ristet kaffe og bitter chokolade. Der er rigtigt mange lag i denne komplekse vin. Sørg endelig for at dekantere vinen, så man virkelig får åbnet for ”sluserne”. Så vil du i smagen fornemme de små delikate detaljer, der viser at det her er en stor vin. Super koncentreret og med oceaner af mørke kirsebær og med de samme lakridsede og krydrede fornemmelser som i duften.
Den fine mineralitet og fine syre giver vinen sit ranke og flotte udtryk. Stærkt udspil fra Casarena.
RATINGS: 2011: 91 points Wine Spectator 2014 93 points GUIAPEÑIN 2011 91 points Robert Parker Wine Advocate 93 points v/ Stephen Tranzer´s International Wine Cellar 90 points v/ DES COR CHA DOS 5 stjerner - winelab 90 pts Vinbladet.dk
90 pts I Vinbladet
nov 2014 de skrev; Flot duft med svesker, mørke kirsebær med fine nuance fra fad. Fyldig smag med cremet tannin, moden frugt og lang, moden eftersmag hvor fadlagringen skinner lidt igennem. Flot vin fra Mendoza.
5/6 stjerner I Ekstra Bladet Jan 2014 De skrev; “En meget mineralsk og kølig Malbec I stilen med kirsebær, mineraler, mørk chokolade, hvid peber og et krydret udtryk i afslutningen. Man fornemmer de 18 mdr. På fade med balancen er flot. Lang eftersmag.”
Så er Casarena for alvor kommet på det argentinske vinkort!
Første store anerkendelse til Casarena kom i slutningen af 2013 med sejren i Decanter World Wine Awards, hvor deres Malbec Single Vineyard vandt ”Regional Trophy” som årets bedste Malbec!
Nu har den kendte britiske anmelder, Tim Atkin (www.timatkin.com) været på rundtur i Argentina. I hans ”Argentina 2014 / Special Report” fremhæves Casarena som et af tre nye fremragende vinhuse. Og faktisk placerer han ovenikøbet Casarena på ”TOP 25” over samtlige producenter i Argentina!
Billig fragt fra kr. 50,- / ved køb over kr. 2000,- fri fragt
Bliver billigere, jo mere du køber

Dag-til-dag levering
Bestil inden 10:00 og modtag næste hverdag