Rosévinen er fremstillet 100 % på den lokale Gaglioppo-drue, som også går under navnet Lacrima Nera og ”Black Prince”. Den er særligt kendt fra Calabriens bedste appellation, Ciró DOC. Det er en ældgammel druesort, som menes at være blevet indført til Calabrien af grækerne omkring år 7-800 f.Kr. Den er ubestridt hoveddruen i ”Cirò”-vinene, som siges at være en af Italiens ældste vine. Rent faktisk bruges Gaglioppo-druen også sammen med Cabernet Sauvignon i Toscana, hvor de tilsammen udgør de røde ”Supertoscanere”. Flere mener, at Gaglioppo har nogle af de samme fundamentale egenskaber som sin broder fra nord, Nebbiolo. Det vil sige forholdsvist lyse vine med svage bitre toner, og hvor du først fornemmer styrken, kompleksiteten og ”bundtrækket”, når du får vinen i munden. Som Paolo Librandi selv siger: ”Hvis jeg skal beskrive Gaglioppo lidt fantasifuldt, så vil jeg nok sige, at Gaglioppo kan minde om noget halvvejs mellem en ung Nebbiolo og en Pinot Noir. Men ikke nogen af dem for sig selv” (jf. Palate Press).
Gaglioppo-druerne trives bedst under varme og tørre forhold på en ler- og kalkholdig jordbund, hvilket er præcis hvad mikroklimaet i Cirò DOC kan tilbyde. Det giver ofte mørke vine, hvilket også kan ses på denne rosévin, som er mørkere og mere tætpakket i farven i forhold til andre klassiske, europæiske rosévine. Høsten af druerne fandt sted ved håndkraft i anden halvdel af september og begyndelsen af oktober 2017. Druerne har gennemgået en kort maceration, dvs. udblødning, hvor der udtrækkes tanniner, farve- og smagsstoffer fra drueskallerne indtil man havde opnået den ønskede og karakteristiske roséfarve. Gæringen og modningen har foregået på temperaturstyrede rustfri ståltanke for at værne om de fine og rene frugtaromaer. Inden frigivelse har rosévinen lagret i yderligere et par måneder på flaske.
Ciró Rosato har en flot kirsebærfarve med granatrøde nuancer i glasset. Det er som at dufte til en sand frugtbowle på en varm sommerdag. Det er duften og smagen af solmodne jordbær, hindbær, grapefrugt og citrusfrugter med et let strejf af blomster og krydderier. Den er dejlig frisk og blød i smagen med en god balance mellem syre og frugt. Det er en tør, let og elegant rosévin med en indbydende, forfriskende og let bitter eftersmag.
Servér rosévinen afkølet ved 6-10 °C.
Om Librandi
Velkommen til det solrige Syditalien, nærmere bestemt det charmerende og til tider oversete Calabrien, der former Italiens støvlespids. Her er nu ikke kun vindhekse, får, geder, kvinder på æsler og mafiafolk klædt i sort! Tempoet, levestandarden og livet som sådan er ganske vist meget anderledes end i det nordlige Italien, men man falder pladask for denne region med det uspolerede hav, de fantastiske strande, den uberørte natur, de mange seværdigheder og det skønne folkelige køkken.
Regionen er vel nok Italiens fattigste provins, og selv om der er en smule kemisk industri, så er det primært landbruget (oliven, figner, kastanjer, grøntsager, citrusprodukter, vin osv.), der bidrager mest til økonomien i regionen. Derfor har mange traditionelt søgt lykken i det nordlige Italien eller immigreret til Argentina og USA.
90 % af al vinen fra Calabrien er rødvin, og selv om man officielt har udnævnt 12 regioner i Calabrien til at producere vin af særlig høj kvalitet, så er det kun ca. 5 %, der bliver solgt som deciderede DOC-vine. En del af forklaringen ligger blandet andet i, at størstedelen af vinen bliver solgt til store vinfirmaer i det nordlige Italien, som bruger vinene i deres blends. Selvom vinproduktionen i Calabrien er ældgammel, har områdets ry historisk set været svingende. Klimaet er dog ideelt til vindyrkning, og der er gode lokale druesorter at udnytte. En forklaring kan derfor også bunde i, at man ikke har besiddet nok knowhow til at udnytte ressourcerne, og at man simpelthen ikke har kunnet tiltrække eksperterne.
Familien Librandi er et af Calabriens absolutte top-huse. Det er i dag fjerde generation, der kæmper en brav kamp for at modbevise Calabriens forbandelse. De holder til i den lille by, Ciro Marina, som ligger ved den ioniske kyst. Firmaets historie begyndte i 1950´erne, hvor Antonio Librandi begyndte at producere og tappe egne vine. Sammen med sin bror, Nicodemo, har de kørt et succesfuldt parløb indtil Antonio døde i 2012. Sønnerne, Raffaele og Paolo, er sammen med flere andre familiemedlemmer blevet involveret i både produktion, markedsføring og salg. Raffaele står for det daglige arbejde i vineriet, Paolo står for markerne, høsten samt vinifikationen og Nicodemo ser dem begge over skulderen!
Selve vinifikationen bistås af en af de helt store ønologer i Italien, Donato Lanati, der udover at være konsulent for nogle af Italiens største vinfirmaer, også er professor i ønologi ved universiteterne i Torino og Rom.
Librandi har mere end 900 hektar jord. Heraf bliver de ca. 600 hektar brugt til vindyrkning og ca. 300 hektar til olivenlunde og skovbrug.
Den totale produktion er i dag på mere end 2,5 millioner flasker, hvoraf halvdelen afsættes i hjemlandet, mens de resterende flasker sælges uden for landets grænser.
Selv om Librandi bruger internationale druesorter som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Chardonnay og Sauvignon Blanc i produktionen af deres vine, så har det været en livslang passion for Nicodemo Librandi at være foregangsmand i regionen for bevarelsen og forædlingen af de lokale sorter som Gaglioppo, Magliotto, Greco Bianco, Arvino, Mantonico Bianco og Pecorello. På mange måder skiller Calabrien sig ud fra naboen i hælen, Puglia, hvor det er Primitivo og Negroamaro, der sætter dagsordenen.
Det har været et stort og årelangt arbejde, at arbejde så seriøst med at sætte Calabrien og dets lokale sorter på det italienske vinkort. Både i marken, vineriet og på laboratorier har indsatsen været enorm. For dette omfattende arbejde modtog Nicodemo Librandi i 2013 den fornemme pris; ”Grower of the Year” fra den italienske vinbibel, Gambero Rosso. En flot og fornem gestus for det store arbejde som Librandi har gjort for bevarelsen og fremmelsen af regionens sorter, traditioner og kultur.
Librandis filosofi har de selv kogt ned til: ”Fremtiden for vores vine afhænger af vores evne til at smelte tradition med innovation, uden at den ene overvinder den anden”.
